Udforsker ændringer i sne

Snow2Rain feltarbejde rapport fra Tasiilaq, Østgrønland (Del II)

’En antropolog og en sneklimatolog går ind i sneen...’. Det lyder som begyndelsen af en dårlig joke, men for mig var det begyndelsen af et interessant samarbejde, som tager sted i den afsidesliggende by Tasiilaq, Østgrønland. Antropologen er min kollega: Anna Burdenski. Hun er en tysk ph.d.-kandidat ved universitetet i Wien. Sneklimatologen er mig: Jorrit van der Schot. Jeg er en hollandsk ph.d.-kandidat ved universitetet i Graz. Vi er fra forskellige lande, med forskellige baggrunde, forskellige personligheder, og arbejder på forskellige østrigske universiteter inden for forskellige discipliner. Fælles for os er, at vi samarbejder på det tværfaglige forskningsprojekt Snow2Rain, hvor vi ser på miljøændringer relateret til sne og påvirkninger af disse ændringer på lokalbefolkning i Tasiilaq. Især er vi interesserede i overgangen fra snefald til mere nedbør. Med klimaændringer og et varmere Arktis i fremtiden forventes at Arktis bliver en del vådere. Du kan læse mere om denne ændring i en af vores blogindlæg. Her vil jeg dele historien om samarbejdet mellem Anna, mig og lokalbefolkningen i Tasiilaq.

At gøre videnskab relevant

Vores tur i sneen begyndte, da vi landede i Nuuk lufthavn, i begyndelsen af ​​november 2021. Vores forskningsprojekt var startet meget tidligere, men på grund af den igangværende Covid-19 pandemi havde vi udsat vores indrejse til Grønland. Forestil dig vores begejstring for endelig ankomme og starte vores forskning! Inden vi tog til østkysten, brugte vi tid i Nuuk, Grønlands hovedstad, for at deltage i konferencen Greenland Science Week 2021 med det vigtige tema: 'Making science matter'. I naturvidenskaben er det altid en god idé at spørge sig selv: ’Hvorfor betyder vores forskning noget og for hvem?’. Når forventede virkninger af klimaændringer berører menneskers liv (hvilket næsten altid er tilfældet), kan kortlægning af disse påvirkninger på lokal skala hjælpe folk med at forstå, hvordan ændringerne muligvis kan påvirke deres liv. Denne relevans udvider mest den lokale skala. Eksempelvis kan den viden, vi får gennem projektet, være relevant også i andre bygder i landet. Ud over denne relevans har vores projekt også betydning på en anden måde. Samarbejdet mellem to ph.d.-studerende fra forskellige discipliner og lokalbefolkningen er ret intensivt og udfordrende. Udtagen at vi lærer meget af det håber vi, at svar kan være en inspiration i forhold til at inddrage lokalbefolkningen i forskningsprocessen, hvis forskningen er relevant for dem. På den måde kan videnskaben få mere direkte indflydelse på folks livs.

Tværfaglig tankegang: 2 + 2 = 5

Den mest interessante og intensive del af samarbejdet mellem Anna og mig startede, da vi ankom til Tasiilaq. Tværfaglig forskning - hvad betyder det? Jeg vil svare: 'Det betyder en måde at forske på, hvor forskellige discipliner er involveret, og hvor der er en fordel ved denne kombination, som udvider merværdien af ​​de to separate discipliner. Du kunne tænke på det som: 2 + 2 = 5’. Kombination og integration af to discipliner fører til yderligere og uventede fordele. Ved bedre at forstå, hvordan folks liv ser ud i Tasiilaq, kan vi også bedre studere de ændringer i sne, der betyder noget for folk. Og ved at studere ændringer i sne og vejr kan vi bedre forstå de forventede ændringer i menneskers miljø.

Ved at kombinere alt dette forsøger vi at lukke kløften mellem en naturvidenskabelig tilgang til snevidenskab og en lokal videnstilgang til samme emne, så kommunikation mellem forskere og lokale giver mere mening. Derfor tog vi god tid og engagerede os i dagligdagen i Tasiilaq sammen, i stedet for at kaste os ind og starte workshops og interviews om vores forskningsmål uden forudgående forståelse af lokal kontekst.

Når jeg skriver dette ned, lyder det ret simpelt. I virkeligheden var vores samarbejde naturligvis ikke altid uden udfordringer. Vi måtte ofte operere uden for vores komfortzone. Vores forskellige videnskabelige discipliner bruger en anden form for sprog og har nogle gange meget forskellige tilgange. Vi skulle løse uenigheder om den bedste tilgang til vores forskning og gøre det klart, hvorfor visse tilgange er almindelige inden for vores respektive discipliner. En udfordrende, men frugtbar øvelse, da det er endnu en lektion i at tænke på 'hvorfor laver jeg min forskning på denne måde?' og 'hvorfor betyder det noget?'.

Vores forskningsprojekt er langt fra færdig. Og min kollega og jeg er adskilt af omkring 3.000 kilometer og Atlanterhavet i øjeblikket. Om juni tager jeg tilbage til Tasiilaq med en rygsæk fyldt med lokalt relevante videnskabelige data. Anna bliver i Tasiilaq indtil da for at finde ud mere om hvordan folks liv i Tasiilaq er forbundet med sne. I mellemtiden fortsætter vi vores spændende samarbejde.